Præsentation

Tina Lindop Gable – redaktør og forlægger

Tina Lindop Gable er ejer og stifter af Forlaget PINK ROSES, hvor glæden ved bøger, fortællinger og menneskers historier er omdrejningspunktet. Hun er uddannet administrativ assistent, lærer og synskonsulent for børn og unge og har gennem årene arbejdet inden for mange forskellige områder. I dag arbejder hun som forlægger, redaktør, forfatter, rejseleder, fotograf og eventmager – altid med formidling, kultur og mennesker som den røde tråd.

Tina er medforfatter til tre bogudgivelser: Mit kvarter (2022), Hånd-i-Hånd – en antologi om fællesskabers betydning (2024) og senest London og dens taxaer (2026).

Ved siden af arbejdet i PINK ROSES er hun forperson for Dickens Selskabet i Danmark, eventmager i KULTUR-ROSEN og tur- og læseguide. Desuden er hun medejer af en vinbutik og af rejsebureauet Time2Travel.dk.

Med PINK ROSES ønsker Tina ikke alene at udgive bøger, men også at inspirere andre til at få deres egne historier ned på papir. Hun hjælper gerne nye forfattere med at tage de første skridt fra idé og manuskript til den færdige bog.

For alle har en historie, der fortjener at blive fortalt.